At bruge stropper til træning kan skabe en stor diskussion. Nogle er for, nogle er imod. Er man ikke interesseret i at stille op til konkurrencer, hvor ens greb skal bruges kan jeg ikke se de store taler imod, da man med træning for muskelstørrelse bliver meget limiteret i sin træning, hvis man ikke bruger straps. Grebet giver op i flere øvelser før musklen gør.
De bedste stropper på markedet:
Ironmind er i min optik de klart bedste stropper på markedet. De er det mærke, de helt store og stærke stærkmænd sværger til, når de skal sætte dødløft rekorder. Selv er det også de straps, jeg har været mest tilfredse med og der har holdt længst.
At bruge straps til sin vægtløftningstræning, mener jeg også der er god grund til, med måde naturligvis. Når du konkurrerer løfter du 1×3 gange, hvor de 20. træk til træning kan være ret hårdt ved grebet. Du kan derfor bruge straps for at kunne træne mere og tungere, og derved lade være med at stoppe træningen fordi grebet ikke kan mere, men stoppe når musklerne og teknikken ikke vil mere.
Straps skal sidde stramt rundt om håndledet og så skal stroppen monteres i modsat retning af fingrenes retning.
Træner du med muskelstørrelse som mål, er der ingen grund til at lade din træning styre af dit grebs styrke, og derfor mener jeg sagtens man kan udvide repertoiret af hvilke øvelser man anvender stropper i. Stropper, starps og trækremme er 3 ord for samme ting, og bliver kaldt lidt forskelligt alt efter hvem man spørger
Forskel på stropper til styrketræning og vægtløftning
Styrketrænings stropper er gerne bygget med en lang strop med, som går igennem en løkke man strammer om håndledet.
Stropper til vægtløftning er gerne bygget lidt anderledes, som en samlet strop som er bygget som en trekant.
Du kan se de forskel på de to typer, i toppen hvor vi under billederne har skrevet hvilken type strop der er anbefalet til hver ting. Du kan selvfølgelig godt bruge begge typer af stropper til alle typer af træning.
Straps til dødløft
Dødløft er den øvelse, hvor straps er mest brugt. Styrkeløftere skal selvfølgelig øve sig i dødløft uden straps, men vægtløftere, bodybuildere og folk der styrketræner kan sagtens anvende straps til dødløft på alle sæt, og supplere med grebstræning ved siden af, hvis man er interesseret i dette.
Skriv et svar